| |
Pressemeddelelse 12.4.2006
Privatisering af DSB
Transport- og energiminister Flemming Hansen siger i anledning af en
artikel i dagbladet Børsen om privatisering af DSB:
-Jeg er ikke i tvivl om, at der er gode muligheder for at opnå fortsatte
gevinster ved satsning på øget markedsorientering og konkurrence på
jernbaneområdet. Det er under alle omstændigheder regeringens politik at
gå videre i den retning. Det skal ske i et tempo, hvor vi er sikre på at
bevare kvaliteten for passagererne og sammenhængen i det kollektive
trafiksystem.
-Privatisering af DSB kan være en blandt flere muligheder til at opnå en
mere effektiv udnyttelse af de mange milliarder, vi bruger på
togtrafikken. Regeringen har allerede meldt ud at man vil se på
perspektiverne i en privatisering, men jeg ser det dog ikke som et mål i
sig selv.
-Det er min opfattelse, at en privatisering af DSB også indeholder nogle
problemer. Staten vil fortsat skulle råde over de kapitaltunge aktiver
for ikke at blive afhængig af et privat monopol, og det er derfor ikke
hele DSB i sin nuværende form, der i givet fald ville skulle sælges.
Der vil også skulle tages stilling til tjenestemændene. Derfor vil det
kræve endog særdeles grundige overvejelser at privatisere DSB.
|
|
|
|